Læs mere om klinikken​

Autoriserede kiropraktorer Jim Secher​ og kiropraktor Kim Gandrup og lægeuddannet massør Lars Skou Jensen og  massør, Gravidmassør, zoneterapeut og Rebozoterapeut Monica Haider.

Om klinikken

Kiropraktorerne Jim Secher og Kim Gandrup er autoriseret af Sundhedsstyrelsen, og dermed en del af det offentlige behandlersystem i primærsektoren.​ Lars Skou Jensen er lægeuddannet massør, akupunktør, posturolog, og medlem af massørernes faglige forening. Hvilket er garanti for, at han ved hvad han laver. 

Monica Haider er massør, Gravidmassør, zoneterapeut og Rebozoterapeut.​

SYGESIKRINGSTILSKUD

Kiropraktor Jim Secher og Christina Lindholm er medlem af Dansk Kiropraktor Forening, og patienter der kommer her, har ret til sygesikrings tilskud.

TILSYN

Vi er akkrediteret og godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Læs mere på: www.stps.dk.

Røntgen

Vi har digitaliseret røntgenapparatur på klinikken, så hvis vi konstaterer efter undersøgelsen af dig, at der er behov for en røntgenoptagelse, sker det som regel umiddelbart efter, at vi har konstateret behovet uden ventetid.

MR scanning

Kiropraktor Jim Secher og Kim Gandrup har henvisningsret til MR skanning med sygesikrings tilskud.

Henvisning til Rygcenter Syddanmark

Vi har desuden henvisningsret til Rygcenter Syddanmark. Desuden henviser vi dig til anden behandling, hvis vi mener det vil give et bedre resultat, f.eks din egen læge, tandlæge, speciallæge eller sygehus.

Tværfaglighed i klinikken

Der er et lokalt sundhedsteam på Kiropraktisk Klinik i Søndersø mellem kiropraktorerne og RAB-godkendt massør, akupunktør, posturolog Lars Skou Jensen og Monica Haider som er massør, Gravidmassør, zoneterapeut og Rebozoterapeut.​

Vi behandler

Vi behandler private, medlemmer af sportsklubber, virksomheder, og sundhedsordninger.
Du behøver ingen henvisning for at blive undersøgt/behandlet hos os. Selvom du kommer uden henvisning, får du stadig sygesikringstilskud.

Forsikringsordninger

Vi har samarbejde med en lang række forsikringsselskaber og modtager henvisninger derfra. Det samme gælder massør, akupunktør, posturolog Lars Skou Jensen.

Jim Secher

Kiropraktor og Indehaver

Kim Gandrup

Kiropraktor

Lars Skou Jensen​

RAB-godkendt massør, akupunktør, posturolog

​Monica Haider

Fysiurgisk massage, Gravidmassage, Rebozo massage og Zoneterapi.

Karin Andersen

Sekretær

Annette Hansen

Sekretær

Jeg er meget stolt og lykkelig over at være kiropraktor. At kunne hjælpe andre mennesker af med smerter og ubehag, blot ved hjælp af mine hænder er simpelthen helt fantastisk.

I de år jeg har været kiropraktor, er jeg bare blevet bedre og bedre, både til behandingsteknikkerne, men også til mange af de vigtige undersøgelser, for eksempel auskultation, men for eksempel er min evne til palpation (at undersøge menneskets fysik ved hjælp af hændernes følesans) også blevet udviklet meget i min tid som kiropraktor. Således at jeg i dag næsten opfatter det jeg gør som en form for kunst... en vidunderlig måde at arbejde på.

Lars Skou Jensen har det på samme måde, han er utroligt glad for at være massør, og er lykkelig for hver dag på klinikken. Her på siden har massør, akupunktør, posturolog Lars Skou Jensen og jeg selv forsøgt at oplyse dig om hvad vi står for, og hvad vi kan.

Med venlig hilsen

Jim Secher, kiropraktor

Kim Gandrup, kiropraktor

Lars Skou Jensen, RAB-godkendt massør, akupunktør, posturolog

​​Monica Haider, Fysiurgisk massage, Gravidmassage, Rebozo massage og Zoneterapi.​

MASSØR, zoneterapeut

Monica Haider

Når jeg giver behandlinger, bruger jeg både den vestlige og den østlige (kinesiske) tankegang om kroppens funktioner og sammenhæng. Den vestlige viden, er den du får når du går til din praktiserende læge og sygehusvæsenet. I den østlige tankegang ser man kroppen som en helhed, her er der et samspil mellem muskler organer og psyke.


Når du kommer, må du gerne fortælle om dine ønsker og forventninger til behandlingen. Giv gerne en tilbagemelding om hvad du synes om behandlingen efterfølgende, da dette hjælper mig til at blive en bedre behandler.

Fysiurgisk massage:
Er en manuel behandling af kroppens muskler og sener. Du vil få olie på kroppen hvor jeg så bruger mine hænder og albuer til gradvist at arbejde dybere ned gennem de forskellige lag af muskulaturen. Alt efter dine ønsker arbejder jeg på arme, ben, ryg og ansigt. Behandlingen kan være forebyggende, afstressende eller afspændende. Er det første gang (eller første gang i længere tid) kan du godt blive øm dagen efter, dette kan sammenlignes med at starte på noget motion hvor man også kan få ømme muskler ved start, og skyldes at musklerne skal vænne sig til det nye.

Gravidmassage:
Gravidmassage giver dig velvære, afspænder kroppen og forebygger og afhjælper graviditets gener.
Du kan få massage i alle stadier af graviditeten. Med en speciel pude på briksen er det muligt at ligge på maven og få massage uanset størrelsen af maven.
Behandling kan kombineres imellem massage, Rebozo og zoneterapi.

Rebozo massage:
Her bruger jeg et stort tørklæde til at lave nogle rysteteknikker, stræk og sving. Ved hjælp af denne behandling får man afspændt kroppen indefra på en blid og behagelig måde. Behandlingen foregår med tøj på, vær opmærksom på ikke at have glat tøj på (som eksempelvis træningsleggins). Behandlingen kan bruges til:
-Ryg og hofteproblemer
-Søvnproblemer
-Angst
-Stress
-Uro i kroppen
-Lindring af smerter som er for ømme at komme til – f.eks. piskesmæld
-Smerter der sidder dybt
-Afspænding og stræk
-Behandling af særligt sensitive, som kan have svært ved direkte berøring
-Behandling af børn og voksne med ADHD
-Afslapning og stræk hos gravide

Zoneterapi:
Jeg arbejder her på fødderne. Hele kroppen bliver spejlet ned i foden og brugt som en slags telefon til kroppen. Jeg bruger en fed creme på fødderne og trykker i de forskellige zoner. Teorien er, at zoneterapi hjælper kroppen med at genoprette balancen naturligt. Normalt efter en behandling kan din spænding være reduceret, og du kan føle dig afslappet. Du kan også mærke, at du sover bedre, og at dit humør og følelse af velvære bliver bedre. Du kan også opleve, at andre aspekter også forbedres; dette sker dog på individuel basis og du må forvente at der skal flere behandlinger til for at opnå den ønskede virkning. Jeg behandler alle både voksne, børn og babyer.

Åbningstider

Mandag

08.00 - 16.00

Tirsdag

09.00 - 17.00

Onsdag

08.00 - 17.00

Torsdag

08.00 - 16.00

Fredag

08.00 - 16.00

Lørdag og søndag

Lukket

Vi tager forbehold for ​ændringer i vores åbningstider.