Læs mere om kiropraktik​​​

Autoriserede kiropraktorer Jim Secher og Kim Gandrup og lægeuddannet massør Lars Skou Jensen og Monica Haider som er massør, Gravidmassør, zoneterapeut og Rebozoterapeut..​​​

Hvad er kiropraktik, og hvordan kan det hjælpe?

Overvejer du, om kiropraktik kan hjælpe på dine smerter? Kiropraktik er en måde at behandle bevægeapparatet, ved hjælp af skånsomme manuelle teknikker, hvor hænderne er det vigtigste arbejdsredskab. Kiropraktor Jim Secher og Kim Gandrup er begge uddannede fra SDU, og har dermed en meget høj grad af faglighed og kundskab om mange former for sygdomme, der kan ligne almindeligt ondt i ryggen. Derfor er kiropraktorer i stand til at stille en diagnose hurtigt, så man kan starte behandlingen op uden at skulle vente på undersøgelser andre steder. Vi har adresse i Søndersø på Fyn, der ligger tæt på blandt andet Odense, Bogense og Otterup. Det er let tilgængeligt fra motorvejen, og vi har gode parkeringsmuligheder ved klinikken. 

Vi behandler alle aldersgrupper, da vi mener, at alle kan have gavn af både kiropraktik og massage. På klinikken har vi både erfaring med spædbørn og ældre, sårbare mennesker. Derudover behandler vi både akut opstået smerte/akutte problematikker og kronikere – som oftest med et rigtig godt resultat.​ 

Hvordan kan kiropraktik hjælpe dig?

Hvis du ikke ved, hvad en kiropraktor kan hjælpe med, kan det være en svær beslutning af starte et behandlingsforløb. Smerter kan blive til en ond cirkel i kroppen. Når man først har smerter, medfører dette nemlig yderligere kompensationer og spændinger i kroppen, som øger stivheden i leddene – og dermed oplever man mere smerte. Behandling med kiropraktik er en lettelse og en naturlig vej til sundhed.

Hos Kiropraktisk Klinik Søndersø vil vi gerne gøre det så nemt og behageligt som muligt for dig, så du kan vende tilbage til en hverdag uden smerter. Derfor kan du her på siden få yderligere informationer om, hvad kiropraktik er.

Sådan begynder dit forløb

Vi vægter den gode kommunikation mellem os og vores patienter rigtig højt, og derfor starter vi altid med en uddybende samtale om din historik og problematikker, før vi planlægger din første konsultation. På denne måde kan vi nå at indhente de relevante oplysninger, før vi mødes første gang.

Indledende undersøgelse og diagnose

Ved din første konsultation vil vi undersøge dig ved hjælp af forskellige teknikker, blandt andet auskultation og palpation (at undersøge menneskets fysik ved hjælp af hændernes følesans). Vi har også mulighed for at tage røntgenbilleder på klinikken, og hvis der er behov for det, så kan vii henvise til MR-skanninger. Derefter stilles diagnosen set i lyset af vores undersøgelse og samtale.  

Under samtalen kan du for eksempel komme ind på omfanget af dine smerter/problemer, din personlige oplevelse og meget andet, der er relevant for både diagnose og planlægning af det videre forløb.

Behandling med kiropraktik

Da vi både har en massør og kiropraktorer i huset, kan vi tilbyde mange forskellige typer behandlinger. Vores kiropraktorer Jim og Kim har en meget holistisk tilgang til kroppen og helbredet, og derfor tager vi hele din krop, dit helbred og din historik i betragtning. 

Hvis vi ikke kan tilbyde dig den rette behandling til dit problem, så henviser vi dig til et sted, der kan. Vi har mange gode samarbejder, og derfor kan vi sikre dig, at du altid ender i kyndige hænder.

Kiropraktik korrigerer alle led og muskler i kroppen, så de fungerer så godt som muligt, for eksempel i rygsøjlen, bækkenet, armene, benene, hænder, fødder, nakke og kæbe. Dette gøres med håndgreb, så vi bruger altså ikke medicin. Behandlingsmetoden har været brugt i flere tusind år, og forskningen viser stadig mere og mere om, hvorfor kiropraktik er så effektivt.

Træning og forebyggelse

En kiropraktor kan også forebygge, at nye funktionsforstyrrelser opstår. Når du starter et forløb hos os, vil vi altid rådgive dig om de bedste tiltag i forhold til dit helbred, som kan forebygge de smerter, du oplever. Der er nemlig mange faktorer, der kan have indflydelse på dit helbred.

Et af de vigtigste tiltag, som er en del af behandlingen hos os, er øvelser og træning. Vi rådgiver om de rette øvelser og træningsteknikker, fordi vi tror på, at dette medvirker til, at du ikke oplever tilbagefald i smerterne.

Kontakt os for tidsbestilling og yderligere informationer

Hvis du vil vide mere om behandlingerne på klinikken, vores priser eller øvrige ydelser, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Du kan enten ringe os op på telefon 64 89 33 89 eller skrive til vores e-mail sondersoe@netkiro.dk .

Åbningstider

Mandag

08.00 - 16.00

Tirsdag

09.00 - 17.00

Onsdag

08.00 - 17.00

Torsdag

08.00 - 16.00

Fredag

08.00 - 16.00

Lørdag og søndag

Lukket

Vi tager forbehold for ​ændringer i vores åbningstider.